Hvad er en erhvervsforsikring?

Du driver en forretning. Det betyder, at du tager ansvar – både når tingene går godt, og skidt. En erhvervsforsikring er din sikkerhedsline. Den dækker de skader og uheld, der ellers kunne sende økonomien til tælling.

Kort og godt: Hvad er en erhvervsforsikring?

Det er en forsikring, der beskytter din virksomhed mod alt det, du ikke kan forudse: brand, tyveri, vandskade, driftstab, retssager, you name it. Du vælger selv, hvad du vil dække – og betaler kun for det, du har brug for.

Det kan fx være:

  • Skader på inventar og udstyr
  • Tabt omsætning pga. nedbrud eller skader
  • Erstatningskrav fra kunder eller tredjeparter
  • Tyveri eller hærværk i butikken eller på lageret

Hvorfor skal du have den?

Fordi én uheldig dag kan blive rigtig dyr.
Og fordi de fleste virksomheder ikke har råd til at starte forfra, hvis lageret oversvømmet af vand, eller kontoret brænder ned.

En god erhvervsforsikring sikrer, at du stadig kan køre videre – også når det uventede rammer.

Hvad kan du forsikre?

Løsøre – Dækker inventar, varelager, værktøj og maskiner mod skader som brand, vand og indbrud.

Erhvervsansvar – Hvis du eller en medarbejder kommer til at skade nogen eller deres ting under arbejdet. Det er ofte et krav, hvis du har ansatte.

Driftstab – Dækker tabt omsætning, hvis du må lukke midlertidigt pga. skade.

Retshjælp – Dækker advokat og sagsomkostninger, hvis du ender i en juridisk konflikt.

ArbejdsskadeforsikringLovpligtig, hvis du har ansatte. Den dækker både fysiske og psykiske skader, som opstår i arbejdstiden.

Bilforsikring – Hvis du har en varevogn, firmabil eller kører i din egen bil som en del af arbejdet, skal den være dækket korrekt. Din private bilforsikring dækker nemlig ikke erhvervskørsel.

Du kan kombinere de dækninger, du har brug for – og droppe resten.

Vi kan hjælpe dig med bil og arbejdsskade.

Hvad er lovpligtigt?

Har du ansatte, skal du have arbejdsskadeforsikring. Det er lovpligtigt.
Resten er frivilligt – men ret dumt at undvære, hvis du har noget på spil.

Eksempel fra virkeligheden

En frisørsalon får kortslutning i et glattejern, som starter en mindre brand. Inventaret tager skade, salonen må lukke i en uge, og flere bookinger ryger i vasken.

Uden forsikring: Du betaler selv for reparation, nyt udstyr og det tabte i omsætning.
Med erhvervsforsikring: Du får dækket både skaderne og driftstabet, så du kan komme hurtigt videre uden at brænde inde økonomisk.

Tilpas forsikringen til din forretning

Der findes ikke én løsning, der passer til alle.
Derfor skal du:

  • Vælge dækninger, der matcher din branche
  • Tage højde for det udstyr og de værdier, du har
  • Undgå at betale for noget, du ikke har brug for

Hos Norlid hjælper vi dig med at skrue det rigtigt sammen – uden sælgergas og standardpakker.

Hvad koster det?

Det afhænger af:

  • Din branche
  • Hvor du holder til
  • Hvor meget du vil dække
  • Hvor godt du har styr på arbejdsmiljø og sikkerhed

Du kan få en pris på et par minutter – uden at vente på, at nogen ringer dig op ugen efter.