Har du ansatte – så skal du have en arbejdsskadeforsikring. Punktum. Den er lovpligtig og dækker, hvis én af dine medarbejdere kommer til skade på jobbet eller bliver syg af arbejdet.
Men hvad koster den? Hvem gælder den for? Og kan du som soloselvstændig også være dækket?
Hvad dækker arbejdsskadeforsikring?
Arbejdsskadeforsikringen dækker både fysiske skader og psykiske belastninger, som opstår på jobbet eller pga. arbejdsforhold. Det kan være alt fra faldulykker og løfteskader til stress, mobning eller posttraumatisk belastning.
Den gælder uanset om medarbejderen er:
- Fuldtids- eller deltidsansat
- Vikar eller sæsonhjælp
- Familiemedlem, der hjælper i biksen
- Direktør eller ejer, hvis vedkommende er ansat i virksomheden (ApS/A/S)
Forsikringen sikrer, at medarbejderen får den erstatning, de har ret til – og at du som arbejdsgiver ikke står med regningen alene.
Hvad koster det?
Det afhænger af, hvad du laver, og hvor stor risikoen er i dit arbejde. Prisen beregnes typisk pr. fuldtidsansat pr. år.
| Branche | Årlig pris pr. medarbejder |
|---|---|
| Revisor / arkitekt / konsulent | 2.500 – 3.000 kr. |
| Frisør / ekspedient | 2.500 – 3.000 kr. |
| Freelancer / soloselvstændig | 2.500 – 3.000 kr. |
| Murer / tømrer | 8.000 – 9.000 kr. |
Eksempler:
- 3 frisører i salonen? Du lander omkring 7.500 – 9.000 kr. årligt.
- 4 tømrere? Regn med 32.000 – 36.000 kr.
Hvad hvis du arbejder alene?
Er du alene i virksomheden, er du ikke forpligtet til at have en arbejdsskadeforsikring. Men vil du være dækket, kan du tegne en indehaverforsikring. Den sikrer dig samme beskyttelse, som hvis du var ansat – og koster cirka det samme: 2.500 – 3.000 kr. årligt i kontorbaserede brancher.
Hvad påvirker prisen?
Flere ting spiller ind på, hvor meget du betaler:
- Branche og opgavetyper – fysisk eller farligt arbejde = højere risiko
- Antal ansatte – flere folk = højere samlet pris
- Sikkerhedsniveau – gode arbejdsmiljøtiltag kan presse prisen ned
- Sygefravær og personaleudskiftning – stabile forhold er en fordel
Kan du gøre noget for at sænke prisen?
Ja, faktisk. Her er nogle konkrete ting, der kan gøre forskellen:
- Styrk arbejdsmiljøet – lav APV’er, brug sikkerhedsudstyr, tilbyd kurser
- Reducér fravær – trivsel og fleksibilitet mindsker sygedage
- Hold på folk – lav udskiftning viser, at du har styr på forholdene
Jo bedre du passer på dit team, jo lavere er risikoen – og dermed også prisen på forsikringen.
Psykiske arbejdsskader – også dækket
Det er ikke kun brækkede ben og løfteskader, der tæller. Der er kommet større fokus på psykisk arbejdsskade – som stress, depression eller PTSD. Hvis det skyldes forhold på arbejdet, kan det være dækningsberettiget.
Hvad koster det for netop din virksomhed?
Du kan få en pris lynhurtigt – og 100% online. Du skal bare vide:
- Hvad du laver
- Hvor mange I er
- Hvilken branchekode I har
Hos Norlid er der ingen papirarbejde og ingen sælgere. Bare en forsikring, der giver mening – og en pris, du forstår.
